Sorg

Sorg kommer i mange afskygninger, og jeg hjælper dig med at navigere i din.

Skriv til mig

Jeg vender tilbage hurtigst muligt og typisk inden for 24 timer.

Lær at forstå din sorg, og hvor den kommer fra

Selvom sorg ofte er forbundet med dødsfald, er det langt fra det eneste, begrebet dækker over. Det er snarere en reaktion på enhver form for stor forandring eller tab, som gør, at du mister fodfæstet. Sorg skyldes mange forskellige og individuelle ting, eksempelvis:

  • Tabet af fremtidsdrømme og ændrede livsvilkår ved sygdom.
  • Behovet for at finde dig selv efter et voldeligt eller usundt forhold.
  • Sorgen over en mistet eller svær relation til dine børn gennem voksenlivet.
  • Skilsmisse eller afskeden med et betydningsfuldt parforhold.
  • Sorgen over et gammelt venskab, du virkelig savner.
  • Tabet af en nær relation eller et familiemedlem.

Som erfaren psykoterapeut ved jeg, at sorgen kan snige sig ind i livet på mange måder, og jeg er her for at støtte dig, uanset hvad din sorg bunder i. Her er ingen følelser forkerte, for store eller for små.

Du er velkommen til at række ud til mig, hvis det lyder som noget, du har brug for at snakke om. Mine samtaler finder sted i trygge omgivelser i mine lokaler i Hørsholm, og vi tager tingene i dit tempo.

Kontakt mig her

Vi reagerer alle forskelligt på sorg

Nogle bliver ramt af en ekstrem tristhed, hvor alt føles uoverskueligt. Andre mærker det mere som en form for vrede, irritation eller en uro, der ikke helt kan rystes af, og som kommer på tidspunkter, der ikke altid virker rationelle. Det er også helt normalt, hvis du bare har lyst til at trække dig og være alene. Overskuddet til at være “på” forsvinder tit, når man har det svært og kæmper med noget.

Din reaktion hænger ofte sammen med de erfaringer, du har i bagagen, og hvordan dit nervesystem reagerer på pres. Vi har alle nogle indgroede tilknytningsmønstre og reaktionsmønstre, som kan være svære at få øje på selv. Det hjælper jeg dig heldigvis med.

Når vi sammen får øje på de mekanismer, der gør, at du reagerer, som du gør, bliver det lettere at sikre, at sorgen ikke ender med at styre hele din hverdag.

Skal vi tage en snak?

Sorg er ikke noget, du skal gå og bære på alene. Ræk ud til mig på telefon 40 89 40 40, skriv dine tanker til min mail fwg-psykoterapi@outlook.dk eller gå ind og udfyld min kontaktformular.

Du behøver ikke at stå med det alene

Mine lokaler ligger i Hørsholm, og jeg står klar til at gribe dig i præcis det, du står i.