Kommuner
Jeg tilbyder konsulentopgaver og specialiserede indsatser for kommuner og daginstitutioner.
- Jf. § 75
- Jf. § 30
Skriv til mig

Aflastning til kommuner
Mangler I en ekstern aktør, der kan løfte nogle af jeres tunge sager inden for unge- og familieområdet i jeres kommune? Jeg tilbyder skræddersyede og konkrete indsatser, der er med til at aflaste jeres afdeling, når ressourcerne er knappe, eller sagen kræver særlige kompetencer.
Mine indsatser tilpasses altid den konkrete sag, og som støtte for jeres kommune eller daginstitution tilbyder jeg blandt andet:
- Støtte til forældre med anbragte børn.
- Afklarende samtaler med forældre.
- Faglig supervision af plejefamilier
Derudover tilbyder jeg også skræddersyede indsatser ved fastlåste udfordringer med børn eller forældre, som kan bestå af samtaler, observationer og tilstedeværelse i daginstitutionen
Med 30 års erfaring inden for behandlingsarbejde har jeg den faglige ballast, der skal til for at navigere i komplekse sager. I er velkomne til at ringe eller skrive til mig, hvis vi skal drøfte et kommende samarbejde.
Supervision af plejefamilier
Med 20 års erfaring som plejemor, herunder med akutanbringelser og bortadoption, kender jeg indgående feltets følelsesmæssige kompleksitet. Plejefamilier står i et grundlæggende paradoks, der påvirker både familien og barnet.
De skal knytte sig til barnet og skabe tryghed, men er samtidig ansatte i et system, hvor anbringelsen kan ophøre. Opgaven er at være et supplement til den biologiske familie, ikke en erstatning.
Det kræver en bevidst indsats at tale respektfuldt om barnets ophav, så vi mindsker loyalitetskonflikter og giver barnet lov til at høre til begge steder uden at skulle vælge side.
Speciale i sorg og tilknytningsmønstre
Som sagsbehandlere ved I, at det kræver en særlig robusthed at arbejde med borgere, der står i dybe livskriser, uanset om det drejer sig om omsorgssvigt, voldelige relationer eller svære og store forandringer.
Her er det afgørende at forstå de underliggende tilknytningsmønstre, der ofte spænder ben for udviklingen. Det er netop dette felt, jeg har arbejdet med i mange år. Ubehandlede traumer ender ofte i dyb sorg eller alvorlig stress, og her er jeg en oplagt samarbejdspartner for jer.
Min faglige ekspertise understreges desuden af min rolle som gruppeleder i Skyggebørn, hvor jeg er vant til at facilitere svære processer og rumme mennesker i krise.
Hør mere om, hvad jeg kan hjælpe med
Hvis I som kommune, sagsbehandlere eller fagpersonale har brug for sparring eller supervision i forbindelse med udsatte borgere eller komplekse sager, hører jeg meget gerne fra jer.
I kan ringe på telefon 40 89 40 40, sende jeres spørgsmål via min mail fwg-psykoterapi@outlook.dk eller skrive via min kontaktformular.

Du behøver ikke at stå med det alene
Mine lokaler ligger i Hørsholm, og jeg står klar til at gribe dig i præcis det, du står i.